Formålet med børneundersøgelserne er at vurdere, om barnet
trives, udvikler sig alderssvarende og er sundt og rask. Ved
børneundersøgelserne er der også mulighed for at snakke om noget af det, der
bekymrer eller undrer jer forældre.
Barnet får målt højde, vægt og (for mindre børn) hovedomfang, og
lægen vurderer herudfra om barnet følger sine vækstkurver. Lægen vil spørge ind
til de motoriske, sproglige og sociale egenskaber. Dette for at vurdere om
barnets udvikling er alderssvarende (altså om barnet har nået sine milepæle).
Der er selvfølgelig stor forskel på, hvornår børn kan forskellige ting – nogle
er langsommere end andre, og det er helt normalt. Lægen plejer også på de helt
små børn at lytte på hjerte og lunger, måske trykke i maven og kigge i ørerne
og fra 4 år foretages synstest.
Husk selv at bestille tid hos din læge. Der sker intet ved at en
børneundersøgelse foretages lidt før tid eller lidt forsinket.
Det kan for mange børn være rart at vide, hvad der skal ske hos
lægen. Brug evt ovenstående til at forberede dit barn, så vidt det er muligt.
Børneundersøgelser – Patienthåndbogen på sundhed.dk
Børnevaccinationsprogram, vacciner, intervaller,
børnevaccination
Alder | Børneundersøgelse | Vaccination |
5 uger | Ved læge | |
3 mdr | Ved sygeplerske (i lår) | |
5 mdr | Ved læge | Ved sygeplerske (i lår) |
12 mdr | Ved læge | Ved sygeplerske (i lår) |
15 mdr | Ved sygeplerske (i lår) | |
2 år | Ved sygeplejerske | |
3 år | Ved sygeplejerske | |
4 år | Ved sygeplejerske | Ved sygeplejerske (i skulder) |
5 år | Ved læge | Ved sygeplejerske (i skulder) |
12 år | Ved sygeplejerske (i skulder) |
Få et overblik over hvad der er vigtigt a vide når du bliver
forælder
Børns udvikling, milepæle og andre nyttige informationer
Vækst og udvikling – sundhed.dk
Børns udvikling, milepæle – Patienthåndbogen på
sundhed.dk
Barnets psykosociale og motoriske udvikling, 0-3 år –
Patienthåndbogen på sundhed.dk
Her kan du få børnelægernes tips og råd om, hvad du selv kan
gøre og skal være opmærksom på, når dit barn er syg.
I de små film får du også vejledning i, hvornår du skal kontakte
din egen læge, akuttelefon, lægevagt eller 112.